Opskrifter

Koldhævede Ølandshvedeboller ca. 12 stk.

 

  • 4 dl. lunken vand
  • 12 g. gær
  • 1 dl A38 (eller anden neutral yoghurt)
  • 1 tsk. honning
  • 2 g. salt
  • ca. 600 g. ølandshvede

Opløs gæren i det lunkne vand, tilsæt A38, honning og salt og rør godt rundt.

Tilsæt ølandshvede lidt ad gangen og lad røremaskinen køre på lav hastighed de første minutter, og indtil al melet er tilsat. Når alt melet er tilsat øges hastigheden og dejen æltes i min. 15 minutter.

Bliv ikke hurtigt fristet til at tilsætte ekstra mel, selvom dejen virker meget klistret i starten, det er først efter ca. 10-15 minutter den "samler" sig i røremaskinen. Dejen skal ende med at være elastisk og en smule klistret. Kom dejen i en hæveskål som er smurt med madolie, sæt låg på, ellers husholdningsfilm over skålen, og lad dejen koldhæve natten over i køleskabet eller et køligt rum.

Næste morgen tag dej skålen ud på køkkenbordet, og lad dejen hvile i skålen i mindst en time, således at dejen bliver temperaret.

Tænd ovnen på 225 grader, når du tager dejen ud af skålen.

Anvend en bage spartel til forsigtigt at "skrabe" dejen ud på et meldrysset bord, så dejen ligger som et franskbrød, dejen skal ikke æltes. Del "franskbrødet" på langs midt over med bage spartelen, så det minder om 2 flutes.

Anvend bage spartel til at skære/trykke hver flutes ud til ca. 6 boller og fold hver bolle over et par gange så den "spændes op" og sættes på bageplade. Bollerne skal ikke efterhæve. Bages ved 225 grader varmluft i ca. 8 minutter, derefter 200 grader i ca. 12 minuttter.

 

Ølandshvedeboller, ca. 12 stk. behøver ikke at koldhæve.

  • 25 g. gær
  • 0,5 l. lunken vand
  • 1 spsk salt
  • 1 dl. yoghurt eller anden neutral surmælksprodukt.
  • 1 spsk. olivenolie
  • 500 g. ølandshvede
  • 200 g. alm. hvedemel

 

Fremgangsmåden i forhold til at lave dejen og forme bollerne er den samme som ovenstående opskrift.

Men dejen behøver ikke at koldhæve, men skal som minium hæve i 4 timer, derefter formes bollerne og efterhæver i max 30 minutter.

Bages ved 225 grader varmluft i ca. 20 minutter, ovn temperatur kan reduceres til 200 grader efter ca. 10 minutter

Brovejen 87 

9620 Aalestrup